Tag Archives: restaurant

Bidder af den amerikanske vestkyst

Så er jeg tilbage fra roadtripsommerferie på den amerikanske vestkyst. En helt igennem tålelige tur fra Los Angeles til Vegas til San Francisco til Los Angeles.

Lige et par usentimentale food porn-billeder fra turen – og så skal jeg nok smøge madbloggerærmerne op og komme tilbage til skærebrættet og gryderne.

Først en af rejsens bedre burgere i solen med udsigt over Stillehavet. Det går lige. Fritterne var helt i særklasse, jeg tror de havde givet dem en eller anden tynd dej, inden de røg i frituren.

image

Venice Beach i Los Angeles – og det meget behagelige standardantal, når det kommer til østers i USA: A half dozen.

image

Caesar-salat med velnærede rejer.

image

En velfortjent bajer efter en tur til toppen af Half Dome i Yosemite National Park – uden en bjørn i syne.

image

En perfekt salad Nicoise med ubehageligt veltilberedt tun.

image

En beef slider – altså langtidstilbedredt oksekød i en BBQ-sauce – med masser af skarp peberrodsdressing fra madmarkedet i Ferry Building, San Francisco.

image

Alkalisk hvidvin fra Carivintas. Vinsmagning i Sideways-land, Los Olivos. 

image

med emneordet , , ,

Roadtrip i Sydengland og frokost på River Cottage Canteen

Jeg har i mange år været storforbruger af madprogrammer og af en eller anden grund, har englænderne altid vist vejen for kombinationen af mad og fjernsyn.

Det er skægt at se udviklingen fra Keith Floyds berusede totalteater over Jamie Olivers Cool Britannia-ungdommelighed og River Cottage’s sympatiske ‘tilbage til basis’-kampagner til Channel 4’s ufatteligt velproducerede, underholdende og interessante How To Cook Like Heston fra sidste år.

En af mine yndlinge er den lettere feminine og velmenende Rick Stein, som gennem de seneste to årtier har lavet en hel række programmer for BBC’s provinsafdeling i Bristol sammen med producenten David Pritchard, der også var bagmand på Floyds klassiske programmer tilbage i 80’erne. Ud over restaurantflagskibet The Seafood Restaurant i hjembyen Padstow driver Rick Stein en række andre restauranter rundt om i Cornwall. 

Så da min kæreste og jeg hoppede i en lejebil i Bristol Lufthavn onsdag aften for at køre Sydvestengland tyndt på fem dage (ja ja, en optimistisk opgave), var det oplagt at smutte forbi Rick Steins Fish & Chips i Padstow og få frokost torsdag.

image

Det viste sig dog at være en pænt stor skuffelse. En okay fisk, men nogle meget middelmådige slatne chips, dårligt vinvalg, et beskidt toilet og ret ligegyldig betjening. Øv. 

image

Mere knald på konceptet og smagen var der hos de gode folk fra River Cottage, da vi om lørdagen nåede tilbage nordpå. 

Hvis du har set bare et af deres programmer, så ved du, at gården, som danner rammen for programmerne, ligger ufatteligt smukt i Devon – nærmere bestemt nogle få miles uden for den lille landsby Axminster.

Her ligger The River Cottage Canteen, som er en uformel, men særdeles veldrevet restaurant, med fokus på lokale og sæsonbetonede råvarer. Man kan ikke bestille bord til frokost, så vi dukkede bare op og fik et rigtigt fint måltid helt nede på jorden.

Tre slags hummus med grillet brød.

image

Røget mørksej serveret som frittere med citronmayo.

image

Pulled lamb omgivet af focaccia, med salatblade, mynteyoghurt og en perfekt syltet agurk.

image

Den klassiske engelske sommerdessert Eton Mess.

image

Og til at dulme tørsten: En af de stærke ingefærøl, som englænderne er så pokkers gode til at brygge. Her økologisk Luscombe fra Devon.

image

En tavle på den ene endevæg kundgjorde, hvilke personer havde leveret råvarerne til dagens menu. Det er da sejt – fuld gennemsigtighed og et nik til producenterne.

Generelt set spiste vi rigtig godt på vores biltur. Specielt The Shack på havnen i Falmouth var en god aften. Masser af skaldyr – ja, faktisk kun det. En hel kogt krabbe. Østers. Grillede kammuslinger. Rejer. Blåmuslinger. Salturt. Fritter. Masser af dyppelse. Kølig, tør hvidvin.

Ja. Svært at slå.

Det er ganske let at komme på roadtrip i Sydengland fra København. Vi fløj med easyjet til Bristol for en flad plovmand hver og lejede en bil til små tre hundrede om dagen. B&B’s og hoteller i Cornwall, Devon og Somerset kan godt være lidt pebrede, men laver man lidt research og er lidt tidligt ude med reservationerne, kan man komme langt for en 500-600 kroner per nat.

med emneordet

Anmeldelse: Llamber, Barcelona

Årets tur til Primavera Sound inkluderede som sædvanligt også en masse god mad. Mest centreret omkring de afslappede og støjende tapasbarer La Boqueria, men lørdag fandt vi en funky sid ned-restaurant til frokost.

Fede rustikke lokaler, opmærksom og præcis betjening og masser af opfindsomme veleksekverede retter. Restauranten ligger en små 20 minutters gang fra Ramblaens horrible turistfælder.

image

Som det næsten altid er en god ide, når det kommer til tapas, så lagde vi vores munde i køkkenets hænder, og lod dem vælge for os helt frem til desserterne.

Starten gik med torsk og avocado lagt lag i lag som en tomatsalat. Her var tomaten blot lagt øverst som en art chutney. Sammen med fisken kom sprøde salte bananchips og små stærke banditter af geleterninger.

Herefter små kugler af foie gras-terrin i perfekt konsistens og kølig temperatur serveret med abrikosgele. I kuglens centrum var der en knasende nøddeoverraskelse.

Så fulgte luftige souffleer anrettet i æggebakke, grønne asparges og tempurajomfruhummerhaler på grillspyd med parmesan- og citronskum og stegte kartofler med blåskimmelostcreme.

Tiden var herefter til at løsne bæltespændet med en servering lynstegt tun. Altid en favoritret i min mund, hvis den er lavet ordentlig.

Derefter røg der blæksprutterisotto på bordet. Blæk i risene og stegte tentakler på toppen. Og til sidst smeltende møre oksekæber med glace og stegte svampe.

Masser af afslappet cava i glassene til vegetar- og fiskeretterne og en særdeles rar Rioja til at matche de tungere kødfulde retter.

image

Desserterne matchede tapasforspillets høje standard med anretninger af salt og peberis, rosmarinis, luftig hvid chokolademousse og en dessert jeg aldrig før havde smagt, nemlig små sprøde og bløde casadielles – stegte sukrede dejpuder fyldt med delikat nødde- og aniscreme.

Der var også en mælkerisdessert, som var afsluttet med knasende créme brûlée-sukkerlåg. I følge min kammerat måske den bedste dessert, han endnu havde fået. 

Vi lukkede med cocktails og nogle rigtig brede smil. Lige over 300 euro for ni retter, cava, vin, cocktail og kaffe til seks personer. Det må man sgu da sige er i orden.

Skynd dig derned.

Llamber – Taberna Gastronómica
Carrer de la Fusina 5
Barcelona 08003
933 196 250
med emneordet

Anmeldelse: Brunch på Toldboden – uprætentiøs perfektion

Toldboden har relanceret deres weekendbrunch, og det er sat’me gået godt. Konceptet er bygget op omkring buffet, udelukkende danske råvarer og to seatings på halvanden time hver startende klokken 10 og 12. 

Kontra-kaffe, te, smoothies og ufiltreret æblemost – og i øvrigt også vodka – er inkluderet og ad libitum i de 225 kroner, som brunchen koster.

Den egentlige menu ændrer sig med sæsonen, men har en fast kerne af forskellige egnsspecialiteter som skinke fra Fanø, oksespegepølse fra Gilleleje og Toldbodens egne fiskedeller.

Til vores glæde var der denne søndag i marts også bonus på skaldyr, så vi svinede os til i jomfruhummere, krabbeklør og pil-selv-rejer med en hed aioli.

image

Kvaliteten på en brunch kan ofte summeres op i, hvor godt køkkenet har stegt bacon’en. På Toldboden er det helt perfekt, sprødt og knasende. 

Her har jeg også nappet en fin oksepølse med pesto, glacerede rodfrugter, perlebyg, røræg og en lille mørt stykke svinebryst.

image

Kaffe fra Kontra.

image

Rå nordisk stil, fåreskind og langborde.

image

I baggrunden anes en stor stak vafler og fire forskellige sirupper, blandt andet både havtorn- og hybencoulis. Den søde tand mættes derudover af kærnemælksis, yoghurt med müsli, brownie og gulerodskage.

Denne brunch er simpelthen perfekt.

Restaurant Julian på Toldboden, Nordre Toldbod 24, 1259 København

Bestil bord på deres website.

med emneordet

Anmeldelse: Restaurant Pluto – ultimativ madhedonisme

Den af anmelderne efterhånden højt besungne Restaurant Pluto – Rasmus Oubæks nyeste påfund – blev vores sublime skæbne sidste fredag.

Fuldt hus i restauranten klokken 20.

Vores ambition var deres 20 serverings-menu, men vi blev hurtigt talt fra det af tjeneren. En fem-seks timer skulle vi nok sætte af, sagde han. Ikke fordi køkkenet ikke kunne følge med, men rettere vores maver. Klar tale.

I stedet accepterede vi den lille menu på kun 12 serveringer. Og som aftenen skråsikkert skred frem, blev det hurtigt klart, at ordet “lille” ville blive berøvet for al betydning.

Første ombæring var fire tallerkner tapas med et par danske nik. Smeltende salt og umamispækket sortfodsskinke. Ansjoser. Salami med morkler. Solæg. Kroketter lavet på brissel. Crostini med anderillette.

En god bund.

Så røg hovedretterne på bordet i en lind, men passende strøm. Kammuslinger med tre slags jordskok. Torsk med knuste kartofler. Blæksprutter med pimiento de PadrónSmå asiatiske burgere med fnuglette dampede burgerbollewraps. Hjerter med snegle og estragon. Og endnu en treenighed: Knoldselleri i tre forskellige afskygninger. Og så and, and og and. Perfekt stegt foie gras. Andetærte med rødvinssauce og andekråser. Og mere foie gras.

Jøsses!

Det hele var ganske sublimt og overvældende i fylde, dog mindede de to desserter, der lukkede ballet, lidt for meget om hinanden: Begge med is og noget maltosnehalløjsa. Men måske var der detaljer, vi overså.

Smagen var dog ikke til at overse. Dejlig finale og generelt set en dejlig progression gennem måltidet.

Og som en bonus oplevede vi en særdeles opmærksom og præcis tjener, der ganske ubesværet demonstrerede, hvordan man gør aftenen rar for de spisende.

En 12 serveringsmenu er 400 spir – og det er absolut ikke for meget – men man kan sagtens gå a la carte-vejen og slippe med mindre.

Book nu!

Restaurant Pluto

Borgergade 16

1300 København

www.restaurantpluto.dk

image

Foto: Restaurant Pluto

med emneordet ,